Skal jeg hyre en maler? Fordele og ulemper

Overvejer du at hyre en maler til dit malerprojekt? Så er der som ved alt andet nogle fordele og ulemper for dig. Dem gennemgår vi i denne artikel.

Jeg vil male selv

Fordelene

Den indlysende fordel ved at male selv er, at det er meget billigere. Du skal ikke bruge penge på løn til en maler, hvilket godt kan løbe op i mange penge hurtigt. Hvis du gerne stadig vil have klaret din maleropgave hurtigt, kan du samle et hold med venner og familie. Er man flere om at male, går det bare så meget hurtigere. Nogle kan gå i gang med at dække af, andre kan male kanter og de sidste kan male de større overflader. Så er der også en naturlig cyklus, så malingen når at tørre, inden det skal males igen.

Ulemperne

Ulempen ved selv at male er, at det kræver en masse arbejde. Det kan godt være fysisk hårdt at male, og står du midt i en flytning, kan det fjerne meget af fokus på den nye bolig. Når man skal flytte ind eller ud, vil man ofte bare gerne have klaret malingen med det samme, så man kan komme på plads. Mange ser malerarbejdet som noget, der bare skal overstås.

Jeg vil have en maler

Fordele

Fordelen ved at have en maler tilknyttet er, at du ikke selv skal bruge tid og energi på at male. Du skal blot tænke på det, som du har lyst til. Du sparer en masse tid, som du kan bruge på de ting, du elsker at lave. Er du ved at flytte, kan du jo bruge tiden på flytte ting, købe nye møbler eller indrette din nye bopæl. Når du hyrer en professionel maler ved du også, at arbejdet bliver gjort ordentligt. Der er ofte ingen løbere, helligdage eller andre malerfejl. Har du et lejemål, der skal godkendes, kan det fjerne bekymringerne. Skal der blot males i dit hjem, så ved du, at det bliver pænt.

Ulempen

Ulempen ved at bruge maler er økonomien i det. Skal du have en maler til at male en lejlighed, løber det hurtigt op i nogle tusinde kroner. Det er dyrt, og det er ikke mange, der lige har råd til at bestille en maler. De tusinde kroner er måske også lidt sjovere at bruge på andre ting som for eksempel at købe nye ting til din bolig eller måske at tage på ferie for?

Det handler selvfølgelig om at gøre fordele og ulemper op. Kan du samle et hold venner, kan I hurtigt klare malingen på en weekend. Kan du ikke, vil det måske give god mening at bestille en maler.